Viden, erfaring og livslang kærlighed til hunde
Hvem er vi?
Det er vores helt klare holdning at man som pensionejer skal have hundeerfaring fra det virkelige liv, før man begiver sig i færd med at passe andres hunde. Teoretisk viden er godt, men erfaring er bedre. Intet giver en bedre viden end at have haft hunden i hænderne.
Vi har 35 års erfaring med med hunde, og har et bredt racekendskab og viden om de forskellige racers funktion, temperament og behov.
Birgitte startede med sin første egne hund som 11 årig, en labrador, som blev trænet til jagt. Herefter kom der flere labrador til som blev trænet i retriever klubben og den lokale jagtklub, i 1989 kom der rottweiler til familien som blev trænet i politihundeklubben.
Peter fik sin første hund som 8 årig, som var en blanding. Herefter fik han Malinois som 19 årig som blev trænet i IPO.
Den helt store passion blev Dogo Argentinoen som kom hertil sammen med Peter i 1999. Igennem mange år har vi avlet denne race, og deltaget i utallige udstillinger og jagtkonkurrencer over hele verden. Desværre er vores dejlige race blevet forbudt i 2010, men vi kæmper for at få fjernet den vanvittige hundelov, så alle hunde får lige kår, for vi ved jo alle at problemet ikke er et hundeproblem, men et ejer problem
Eksempler på farlige hunde findes i alle racer.
Vi har igennem årene passet mange forskellige racer og størrelser og hos os er alle velkomne, store og små.
At få passet sin hund er en tillidssag, vi passer din hund som vi passer vores egne, vores lange erfaring gør os i stand til hurtigt at lære din hund at kende og læse dens signaler, så vi kan varetage dens behov og sikre den er glad under dens ophold hos os.
Vi har hundeholder uddannelsen og DKKs opdrætter Uddannelse også.
Vores tilsynsførende dyrlæge er Jan Birch, Odder Dyreklinik som har været med os gennem alle årene, en dyrlæge vi altid kan anbefale til alt , også til komplicerede operationer er han meget erfaren. Desuden også en rigtig erfaren hundemand og hundeelsker som blandt andet har sørget for at Odder fik sin hundeskov.
Fødevarestyrelsen som nu har overtaget den overordnede kontrol kommer på besøg en gang årligt.
Vi har 2 søde faste medarbejdere som I vil møde ind i mellem, Susanne og Lene.
Vi ser til vores glæde at vores kunder kommer igen og vi kan følge hunden hele livet, vi har delt sorger med mange ejere som ringer til os når deres hund går bort. Og i sorgen er det skønt at se at deres nye hvalp kommer til os og vi får startet et nyt kapitel.
Hvalpe har godt at af komme i pension tidligt så det bliver en naturlig “del” af deres liv. Vi kan tilbyde dem en god socialisering med positive oplevelser.
Vi deler gerne ud af vores erfaring, så skulle du have spørgsmål til adfærd, socialisering, træning, fodring, trimning osv. er du velkommen til at spørge.
Vi glæder os til at møde dig og din hund.
På vores FACEBOOK side kan man se videoer af vores luftearealer og hunde i pensionen.
Book plads i pensionen
Fortæl om din hund og dine ønsker om ophold